PRISER

Almindelig elev
–  1400 kr. pr. uge
(Inkl. kost, logi og undervisning)

Dagselev
– 
1000 kr. pr. uge
(inkl. kost og undervisning)

Studietur er ikke inkl. prisen

KURSER

Efterår 2016

  • 18 uger: 14. aug. – 17. dec.
  • 12 uger: 14. aug. – 4. nov.
  • 12 uger: 25. sept.- 17. dec.
Forår 2017
  • 24 uger: 8. jan. – 24. juni
  • 12 uger: 8. jan. – 2. april
  • 12 uger: 2. april – 24. juni

Vil du hellere på et ophold af kortere varighed?
Kontakt os på info@jyderuphojskole.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK

LÆS UGEPLAN 2016

SE UGESKEMA 2016

Drømmer du om at starte dit eget økolandsby-samfund? Kribler dine fingre efter at sætte gang i en  grøn revolution? Eller vil du måske bare gerne lære at dyrke krydderurter? På Grøn Guerilla får du praktisk og politisk viden, på det lille og det store plan og du vil blive inspireret, hjulpet, udfordret og skabe erfaring til at komme videre med dit eller verdens store grønne omstillingsprojekt.

DET GRØNNE PARCELHUS

Som legeplads på Grøn Guerilla har vi Det Grønne Parcelhus”.  Huset ligger i hjertet af Jyderup, og er en villa fra 1960’erne med en stor have. Her holder vi bier, bygger drivhus, anlægger køkkenhave og eksperimenterer med forskellige dyrkningsmetoder.  Huset bruger vi også som undervisningslokaler, både til film, oplæg og gruppearbejde.

SAMARBEJDE MED NOAH

Jyderup Højskole har i samarbejde med miljøbevægelsen NOAH skabt rammerne for et bæredygtigheds eksperimentarium. NOAH bidrager med undervisere som vil holde oplæg om politiske og praktiske grønne emner, lave teambuildingøvelser og stille opgaver der udfordrer på det personlige plan. Læs mere om NOAH her.

EGNE PROJEKTER I FÆLLESSKAB

Under kurset vil du blive udfordret af fagfolk, få jord mellem hænderne og besøge eksisterende omstillingsfyrtårne. Vi har tidligere besøgt Farendløse mosteri, Makvärket og Frøsamlernes Frø POP-UP. Du vil få masser af inspiration til at skabe egne projekter i fælleskab med holdet.

KOMMENDE PROJEKTER

– Æblesaftpresning

– Kursus i permakultur

– Bygge en vindmølle

TIDLIGERE PROJEKTER

– Hjemmebygget drivhus i Det Grønne Parcelhus

– Hydroponisk system med krydderurter

– Opsætning af bistader og honningslyngning

Vil du vide mere om programmet? Se UGEPLANEN for 2016 her! 

LINJEFAGSLÆRER – NANA ALSTED

Den gennemgående underviser på Grøn Guerilla er Nana Gerstrøm Alsted. Nana er uddannet sociolog, bestyrelsesmedlem i Mellemfolkelig Samvirke, medlem af netværket af bæredygtige højskoler og har en særlig interesse for hvordan uddannelse og social forandring hænger sammen.
Hvis du har spørgsmål til linjen er du velkommen til ringe eller skrive til Nana på nana@jyderuphojskole.dk eller 5190 6881

FASTE UNDERVISERE FRA NOAH

Grøn Guerilla er skabt i et samarbejde imellem Jyderup Højskole og miljøorganisationen NOAH. Du vil derfor møde en række forskellige undervisere fra bla NOAH.

Anna Rønne, Nanna Clifforth og Marie Holt Richter har alle base i  miljøorganisationen NOAH, som har mange års erfaring med tværgående folkeoplysning. De senere år har de udvidet fokus fra miljø til bæredygtig omstilling helt bredt og arbejder bl.a. med landbrug og fødevarer, energi, bæredygtig økonomi, ressourcer og forbrug samt transport.

Anna er uddannet fra RUC og har arbejdet med unges globale engagement bl.a. i forhold til miljøproblematikker. Ved siden af højskolearbejdet har hun kastet sig over opstarten af et nyt land-kollektiv i Tølløse, hvorfra hun har dugfrisk erfaring med praktisk omstilling.

Nanna har en baggrund i miljøteknologi fra DTU. Hun er gruppens politiske aktivist og lobbyist. Hun færdes og trives både på de bonede gulve i Bruxelles såvel som i de tyske kulminer.

Marie er Cand. Mag. i Filosofi og Kulturmødestudier og fungerer bl.a. som holdets omstillingsfilosof. Hun underviser desuden i globalisering og bæredygtighed i folkeskolen og har en stor interesse for didaktik og udviklingen af didaktiske og pædagogiske tilgange til grøn dannelse.